1. BYRUMSTJEK: NABORUM / NEIGHBORHOOD

Raadhus_Park4

Raadhusparken, Aarhus
Foto: Kristine Jensen, 2013
GPS-koordinater: 56.152106,10.202209

Okay – lad os for en stund vende os fra globale udfordringer mod de lokale: I løbet af de seneste 2 års festuger har Aarhus budt på en interessant afprøvning af begrebet midlertidige byrum. Byens drøm om en ‘Centralpark’ har i festugen været afprøvet i forskellige forklædninger, som en samlende situation for områderne omkring Musikhuset, Aros og byens karakterfulde Rådhus. 

Rådhusparken og Musikhushaven er de daglige navne på de parkarealer, der ligger spredt omkring byens centrale kulturinstitutioner. Musikhushaven ligger ud til Frederiks Allé og på den anden side af vejen frem til Rådhuset og Park Allé er navnet Rådhusparken, der blev fredet i 1995 sammen med byens vartegn Rådhuset.

Musikhushaven er en lystig landskabsarkitektonisk manifestation af Svend Hansen, hvilket er mere end man kan sige om Rådhusparken, der er etableret på tidligere kirkegårdsarealer. Selvom kirkegården blev sløjfet for 90 år siden er det parkens tydeligste kendetegn i dag. Det ses i fragmenterne af store sakrale træformationer og langs parkens sydlige afgrænsning, med rækker af gamle gravsten, mens en lille jødisk kirkegård ligger midt mellem Rådhusparken og Musikhushaven. Lidt gemt ind imod Rådhusets vestfacade ligger Arne Jacobsens originale broderiparterre af stauder og klinker.

Når centralparktemaet årligt udstilles 1:1, til glæde for både presse og publikum, er det også en gammel byplanide der afprøves. Når ideen ikke har fået permanent fodfæste skyldes det hensynet til den tværgående trafik, langs Fredriks Alle, der er forslagets eneste modstand. Det er den gordiske knude, der skal løses. I anledning af kommunalvalget sidste år blev centralparktemaet igen lanceret, nu som politisk krav. Et centralt byrum med folkelig opbakning og politisk årvågenhed: WHY NOT GO FOR IT – it can’t but be a winner?

Historiens downside er, at vi måske ikke helt aner, hvad indholdet skal være. En bedaget park med kirkegårdspræg er ikke nok, det ved vi er både uoriginalt og uaktuelt. Men, hvad skal vi med det centrale i dag, hvordan kan vi få periferi og center til at hænge sammen? Vi søger fællesskabet samtidig med, at vi tvivler på indholdets overskrift, for hvad skal udtrykket dække over og tilbyde det rastløse individ?

Med udformningen af Central Park i New York i 1870’erne tog landskabsarkitekten Frederik Law Olmsted på mange måder fat på netop de spørgsmål. Olmsted var interesseret i, hvordan parken kunne understøtte det demokratiske eksperiment, USA var på det tidspunkt. Olmstedts idé var, at parken skulle skabe identifikationspunkter for byens mange nye borgere. Et sted man som immigrant kunne være fælles om og stolt af ved på en ny rumlig måde at skabe kontakt med naturen, med fri adgang og udfoldelsesmuligheder for alle, uanset klasse, religion eller race, som rig eller fattig.

Olmsteds tanker er unik på den måde, at han teleskoperer eller skalerer de rumlige spørgsmål ned til gadeniveau, hvor det urbane landskab ’parken’ bliver det centrale og uundværlige program for et demokratisk liv. Han ser kort sagt den urbane park som parallelsamfundets blender.

Kan den årlige centralpark være anledning og invitation til at tale hen over grænserne mellem by og landskab, imellem midtby og forstæder? Kan parken bygge bro eller danne dialog imellem midtby og periferi, imellem urbaniseringen og landskabet udenfor, både socialt og mentalt? Som en base for nye fællesskaber?

Parken kan være ’programmet’, som et anderledes og særligt rum i byen, grønt og spatiøst, et rum for oplevelse, promenade og integration, rekreation og møder. Midt mellem levende (biotiske) og ikke-levende (a-biotiske) organismer og processer, – et rum, der gør en dyd ud af at præsentere sig selv for gæster, byens borgere, som en invitation, en uformel foyer for byens kulturelle fyrtårne og hovedinstitutioner.

Dette indlæg blev udgivet i Zoom in. Bogmærk permalinket.

En kommentar til 1. BYRUMSTJEK: NABORUM / NEIGHBORHOOD

  1. Kasper N skriver:

    Jeg tror helt sikkert at Central park kan være med til at være bindeled mellem lande, byer og forskellige kulturer. At skabe et fællesbånd mellem hinanden som på længere sigt kan blive starten til et godt samarbejde, både frivilligt og kommercielt. Vi skal bruge hinanden og ikke køre vores eget løb, især internationalt set.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>