DET OFFENTLIGE RUM OG INTEGRATION

Det offentlige rum og integration

VM i fodbold samler folk i gaden, Javastraat, Amsterdam
Foto: Thomas Vesterbæk 2010

Det er med stor glæde, at vi i december måned kan bringe en række gæsteindlæg under overskriften DET OFFENTLIGE RUM OG INTEGRATION.

Emnet vil blive belyst og diskuteret af professor og billedhugger Morten Stræde, landskabsarkitekt og indehaver af 1:1 landskab Jacob Kamp, billedkunstner Kenneth A. Balfelt og visuel antropolog Simone Cecilie Grytter, samt landskapsarkitekt og indehaver af STUDIO HP Hettie Pisters.

Vi starter med vores debatoplæg, som gæsteskribenterne på forskellig vis har taget afsæt i, og vil ugentligt lægge et nyt indlæg ud. Deltag gerne i debatten.

DET OFFENTLIGE RUM OG INTEGRATION
Gode byrum er platform for demokrati og integration! Det udsagn vil nok de færreste byplanlæggere i dag modsætte sig. Integration, mangfoldighed og kulturmøde er de senere år blevet værdibegreber i forbindelse med udformningen af byens rum. Det er sket i et omfang, hvor fokus måske ikke altid har stået helt klart: Hvor vil vi hen med den integration? Og hvad mener vi med rum for ALLE? 

Målsætningen om at skabe byrum for ALLE har resulteret i mere og mere brugerinvolvering og affødt et stort antal af projekter med åbne, multifunktionelle rum, der i kraft af deres hybride karakter skal iscenesætte mødet mellem forskellige brugergrupper. Modernismens nøje funktionsopdelte arbejds- og fritidssondering er for længst kasseret og i stedet efterspørges tilfældigheder, grænseflader, spænding, sammenstød og mangfoldigheder.

Spørgsmålet er, hvorvidt vi overhovedet fremmer integration gennem de fysiske tiltag? Er den polarisering, vi ser i det politiske og sociale landskab, et problem, vi bare kan overkomme, når vi går UD i det fælles rum? Og hvordan ser det fælles så lige UD i en tid præget af individualitet?

Forskellige ønsker, behov, forventninger og normer er – ligesom Helle Nørgaard og Sølvi Børresen også påpeger i rapporten Byrum for alle (2007) – med til at danne grobund for visse ”kampe”. Kan de forskellige stammer og grupper få det til at fungere: Kan det at bo i byen som børnefamilie, forenes med det at bruge byen til fest til den lyse morgen? Og hvad med de socialt udsatte – den hjemløse, narkomanen, alkoholikeren – hvor er der plads til dem? 

Forskellige grupper bruger det offentlige rum på forskellige og ofte konkurrerende måder. Risikoen ved det åbne byrum er en markant dominans af enkelte magtfulde brugergrupper. Tag eksempelvis en større park i Aarhus, der indenfor få år har gennemgået en større ombygning, bl.a. med det formål, at komme kriminalitet og uglesete grupper til livs. Parken blev mere transparent; den blev åbnet op og gjort attraktiv for ALLE – troede man. Det viste sig dog hurtigt, at den solfyldte plads ned mod åen var et særligt attraktivt sted at drikke øl og hænge ud i for bl.a. byens punkere og hjemløse. Fest, støj og løse hunde skræmte ALLE andre væk. En ”stærk” brugergruppe indtog og overtog rummet – territorialiserede stedet – og forviste andre eller hensatte dem til en rolle, som passive tilskuere.

Er dette netop ikke det ÅBNE rums præmis? Er der i planlægningen af fremtidens byrum overhovedet mulighed for at tage højde for sådanne mekanismer? Hvordan opnås integration – via gradbøjning af det fælles eller indretning mod det specifikke? Og findes der i det hele taget noget sådan som et demokratisk byrum?

Dette indlæg blev udgivet i Temaer. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>