NUDGE?

Ren Kærlighed til København

Ren Kærlighed til København, Grønne Fodspor
Foto: Thomas Tolstrup

Gaderne i København har på det seneste fået grønne fodspor, som leder over til byens skraldespande. Bag projektet står Københavns Kommune, adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen og netværket iNudgeYou, der med afsæt i teorien om ”nudge” afprøver, hvorvidt det er muligt at få flere folk til at smide deres skrald i skraldespandene i stedet for på gaden. Tiltaget har ifølge registreringer reduceret mængden af henkastet affald betydeligt.

Nudge er et fænomen, jeg stødt på i flere andre sammenhænge, seneste i forbindelse med en arkitekturkonkurrence om fremtidens læringsrum. Jeg er blevet nysgerrig på, hvad det mere præcist er for en størrelse. Er det blot en ny betegnelse for noget allerede velkendt, eller rummer fænomenet nogle potentialer og nye perspektiver, der med fordel kan medtænkes som en integreret del af udviklingen af fremtidens arkitektur?

Jeg har fået Andreas Maaløe Jespersen til at udfolde, hvad begrebet dækker over, og hvad nudge har at gøre med arkitektur. Andreas er cand. mag. i filosofi og har siden 2011 været forskningsassistent for ISSP, der bl.a. har startet netværket iNudgeYou. Derudover arbejder han som adfærdsrådgiver for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (KFST).

NUDGE – SMÅ PUF, ADFÆRD OG ARKITEKTUR
af Andreas Maaløe Jespersen

I de sidste fire år er det lidt klodsede ord “nudge” pludselig dukket op i avisspalter, på blogs og selv i politikernes vokabular. Begrebet dækker over en ny trend, eller ligefrem bevægelse, inden for den politiske udvikling. Mantraet inden for nudge er, at vi skal skrue ned for den hårdhændede incitaments- og forbudstænkning, og op for de smarte løsninger hvor vi forsøger at ændre folks adfærd ved at tænke vores psykologi med ind i løsningen.

Hvad har det så med arkitektur at gøre? Jo, i bogen bag begrebet: Nudge – Improving Decisions about Health, Wealth and Happiness fra 2008 tager forfatterne, Richard Thaler og Cass Sunstein, udgangspunkt i arkitekturen, og bruger denne som inspiration til, hvordan vi skal udvikle løsninger generelt. Det gør de ved at udmønte begrebet “choice architecture”.

De skriver således at:
A choice architect has the responsibility for organizing the context in which people make decisions…There are many parallels between choice architecture and more traditional forms of architecture. A crucial parallel is that there is no such thing as a neutral design… A good building i not merely attractive, it also “works”. (Sunstein & Thaler, 2008, p. 5)

Thaler og Sunstein ved ikke ret meget om arkitektur. Men, de er de bedste i verden til omsætte psykologiske indsigter til konkrete politiske redskaber, og når de to herrer taler, så lytter verden. Nudge indgår nu i den britiske og amerikanske administrations vokabularer, og både præsident Obama og premiereminister Cameron har personligt engageret højt specialiserede enheder til at bistå deres regeringer.

Den tekniske definition af et nudge er:
Any aspect of the choice architecture that alters peoples behavior in a predictable way without forbidding any options or significantly changing their economic incentives. (Sunstein & Thaler, 2008, p. 8)

Et stærkt eksempel en sådan ændring kommer fra det amerikanske pensionslandskab. Amerikanere har muligheden for en generøs pensionsopsparing, hvor den del af lønnen man investerer suppleres fra statslig side. Disse 401k pensioner havde eksisteret længe, men var generelt ikke nær så populære som de burde være.

Forskere foreslog et simpelt nudge. I stedet for at de nyansatte skulle vælge 401k til, skulle systemet laves om, så de i stedet skulle vælge det fra. En relativt banal løsning, men det resulterede i en øjeblikkelig stigning i antallet af arbejdere med solide pensionsordninger på 5 procent point i alt (fra 68 pct. til 73 pct.)

Inden for områder som miljø, klima, privatøkonomi og sundhed arbejdes der i disse år på at udvikle løsninger af samme type. Løsninger der gør det lettere at ende med det gode valg, uden at begrænse vores muligheder for at vælge anderledes. Vi kan også være med herhjemme, hvor de finurlige små fodspor der fører op til skraldespandene i indre København har reduceret mængden af henkastet affald betragteligt.

Nudge er inspireret af arkitekturens evne til at påvirke og forme vores daglige adfærd. Det lån kan vise sig at komme godt igen, for de har skabt en gryende opmærksomhed på betydningen af godt udviklede kontekster.

Fra mit perspektiv, som en af fortalerne for nudge, mangler vi nu blot en mere markant og offentlig debat fra arkitekternes side, om det som arkitekturen kan bidrage med i forhold til de udfordringer fremtiden bringer.

Hvis I skulle føle jer inspireret, så kan jeg anbefale følgende litteratur om nudge og adfærd.

Cass Sunstein & Richard Thaler, Nudge – Improving Decisions about Health, Wealth and Happiness, Yale University Press, 2008
Daniel Kahneman, Thinking Fast and Slow, Farrar, Straus and Giroux, 2011
Dan Ariely, Predictably Irrational, Harper Perennial, 2010

Dette indlæg blev udgivet i Temaer. Bogmærk permalinket.

5 kommentarer til NUDGE?

  1. Dollie skriver:

    Wow! Talk about a posting kninkocg my socks off!

  2. Hello there just stumbled upon your website from Yahoo after I typed in, “Japan 2014 | Faal-Corum.de” or perhaps something similar(can’t quite remember exactly). Anyways, I’m delighted I found it because your subject material is exactly what I’m looking for (writing a university paper) and I hope you don’t mind if I collect some information from here and I willof course credit you as the reference. Thanks for your time.

  3. Hey. Very cool website!! Man .. Beautiful .. Superb .. I’ll bookmark your site and take the feeds additionally…I’m satisfied to locate a lot of helpful info here within the article. Thank you for sharing…

  4. http://www./ skriver:

    Great week, K. Great idea on the Carmex. I did that for my rebate I had for it–but the 20% didn't take off the full 20%, not even 20% after coupon. I don't know what it was taking off–very little though.

  5. That’s an apt answer to an interesting question

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>